Værd at vide: Spartan er en krydsning mellem McIntosh og Newton foretaget i British Columbia, Canada i 1930erne. Frugten er lille, velformet og næsten 100% mørkerødt. Kødet er fast, sprødt og saftigt med en sødmefuld, mildt krydret smag. Der er tale om et efterårsæble med nogle af sommeræblernes attraktive egenskaber. Spartan er et generøst mostæble. Derudover egner det sig fint til salater og andre kolde anvendelser i både det salte og det søde køkken. |