Værd at vide: Sorten formodes at være fremkommet i Hedelfingen i Württemberg. Beskrevet første gang i 1861. Det er et kraftigtvoksende træ, der blomstrer sent på sæsonen. Frugten er stor, rund hjerteformet, som regel bred og fyldig. En del frugter er skæve og uregelmæssige. Bugsiden har en flad fure forsynet med en ret bred mørk stribe. De umodne frugter er rosenrøde med fine, afbrudte striber og prikker dannet af den gule eller hvidgule grundfarve. Under modningen får frugten skarlagen og karminrøde farver for til slut at blive karmesinrød, purpur og granatrød. Huden er først glinsende, senere mat. Den er tyk og sej, men noget sart. Kødet er rødbrunt med lyse årer. Saften er farvende. Smagen sødlig, vinagtig og krydret. Modner ret sendt og mister sin kvalitet hvis den plukkes for tidligt. God spisefrugt som dog er lidt tør hvis den plukkes for tidligt. |