Værd at vide: Hindbærjordbær har sit navn på grund af de dybt liggende frø som får bærret til at ligne et hindbær. Hindbærjordbær har været kendt i mere end 100 år. Sorten er fremkommet ved en naturlig krydsning imellem Fragaria Chiloensis og Fragaria Virginiana. Hvis man ser på bærret kan man tydeligt se tegn fra "forældrene" De dybt placeret frø fra Fragaria Virginiana, de mørkt farvede blade og den delikate aroma fra Fragaria Chiloensis. Hindbærjordbær kan bestøves af alm. jordbær. Lige som bærrene på skovjordbær er mindre end alm. jordbær, er de det også på hindbærjordbær. |