Værd at vide: Den måske smukkeste gammeldags busk-rose med hvide blomster. Tæt vækst med lysegrønne matte blade. De tætfyldte blomster er først let skålformede, senere flade, og de inderste kronlade omslutter et grønt øje. Stilken er tæt dækket af harpiksduftende kirtelhår. Hårdfør og tåler skygge. Får i reglen kun lette svampeangreb. Rustangreb kan være voldsomme. Eugène Hardy, chef for Luxembourg-haven i Paris, opkaldte den smukkeste af sine 85 forædlede roser efter sin hustru. |