Værd at vide: En vidunderlig rose opkaldt efter en engelsk herregård i Richmond, Yorkshire i hvis have den formentlig opstod spontant. Karminrøde knopper, der udsprunget er lyserøde, sommetider med røde pletter på kronbladenes kant. Mange mellemstore orangerøde hyben. Hårdfør. Angribes så sjældent af svampesygdomme, at den kan betragtes som sund. Meget smuk når den sammenplantes med Hebes Lip, som har en lignende vækst og cremefarvede blomster med rødviolette pletter, der næsten er magen til. |