Værd at vide: Sortens oprindelse er ikke kendt. Omtalt af englænderen Lindley i 1831, som mener den stammer fra Belgien. Kom til Danmark i 1856. Træet danner mange og tynde grene. Først opret vækst, senere bredt og i frugtbæring noget hængende vækst. En sund og let dyrkelig sort, som dog kan angribes af skurv, kræft og monilia. Frugten er middelstor og af noget forskellig form. Grundfarven er mat græsgrøn senere lidt mere gullig. På soliden en lidt gråviolet, gulligorange tone. Frugtkødet er temmelig fast, men bliverr ved modning smeltende og meget saftigt. Smagen er sød og aromatisk. En fin spisepære. |